Lang tids planlægning har givet resultat, Spinning nu i Solbjerg
 Formanden for Solbjerg Idrætsforening, Erik Hansen, gav den gas i dagens anledning. |
Ved arrangementets afslutning, havde 64 personer tilmeldt sig et af de 4 hold som er oprettet, hvilket må siges at være flot.
Solbjerg Idrætsforening råder pt. over 3 uddannede instruktører og 2 skal på kursus inden for den næste måned. Dette giver mulighed for, her i opstarten, at oprette 3 hold for Basic og begyndere, og 1 hold for øvede. Der vil i takt med uddannelsen af flere instruktører, blive oprettet flere hold.
Spinning lokalet ligger under Sportscafén, hvor der er opsat 14 spinningcykler, som venligst er sponseret af flere af Solbjergs virksomheder samt alle afdelingerne under Solbjerg Idrætsforening.
Kører du til Spinning i Århus, Skanderborg eller Odder, så spar dig selv, din benzinudgift samt miljøet for en unødig køretur, og tilmeld dig Spinning i Solbjerg.
Ønsker du mere information om Spinning i Solbjerg, kan du kontakte Lotte Balskilde eller Erik Hansen. Du kan også besøge Solbjerg Idrætsforenings hjemmeside.
Lotte Balskilde på mail eller telefon 86 92 92 10 Erik Hansen på mail eller på telefon: 86 92 90 85 |