Lions Club Solbjerg
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 27. August 2008 21:53

Foto: Kenneth Arndt LønquistRekordstor deltagelse i Solbjerg Sø Løbet 2008

Tirsdag den 26. august, afviklede Lions Club Solbjerg det årlige Solbjerg Sø Løb.

Som sædvanlig var der tale om et 5 og 12 kilometer løb, og selvfølgelig også en 5 kilometer "Walk", som egentlig startede det hele under navnet Solbjerg Marchen.
De 3 ruter, bringer deltagerne rundt i Solbjergs skønne natur, bland andet bringer "Walken" deltagerne en tur rundt i en del af den nye Solbjerg Skov, og 12 kilometer ruten, igennem pilbrodalen, mens 5 kilometer ruten går meget tæt på breden af Solbjerg Sø.

Løbet er, som det nok kan ses på billedet, for hele familien.

Klik på "Læs mere" ----->


Udvidet nyhedstekst
Rekordstor deltagelse i Solbjerg Sø Løbet 2008

Foto: Kenneth Arndt Lønquist

Før løbet havde arrangørerne modtaget 99 tilmeldinger, men det var også muligt at tilmelde sig umiddelbart før løbet, hvilket omkring 130 løbere benyttede sig af. Med omkring 230 deltagere, var det det største antal deltager i Solbjerg Sø Løbets 5-årige historie.

Takket være de mange frivillige hjælpere, lykkedes det at få løbet afviklet uden forsinkelser af nogen art. På grund af det store antal deltagere, måtte man dog væbne dig med lidt tålmodighed, før man kunne få sit diplom.

Når de endelige resultatlister foreligger, vil de være at se på Lions Club Solbjergs hjemmeside

Se flere billeder i Portalens Galleri.