Solbjerg Idrætsforening
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 25. January 2009 00:00

Lang tids planlægning har givet resultat, Spinning nu i Solbjerg

Foto: Kenneth Arndt LønquistLørdag den 24. januar klokken 10:00, slog Solbjerg Idrætsforening dørene op til Åbent Hus arrangement i Sportscafén, for at fejre foreningens seneste tiltag, nemlig "Spinning"

Under arrangementet var der mulighed for en prøvetime, hvilket mange benyttede sig af. Selv om det kun var prøvetimer, gav det sved på panden for dem der deltog, 45 minutter for fulde pedaler det er hårdt.

Prøvetimerne blev afholdt af gæste instruktør Jens Dyrvig, som til daglig er salgschef i Startrade.biz, som er det firma der har leveret de specielle spinding cykler. (Se billedet)

Læs mere om arrangementet, Klik på "Læs mere" ----->


Udvidet nyhedstekst

Lang tids planlægning har givet resultat, Spinning nu i Solbjerg

Foto: Kenneth Arndt Lønquist
Formanden for Solbjerg Idrætsforening, Erik Hansen, gav den gas i dagens anledning.
Ved arrangementets afslutning, havde 64 personer tilmeldt sig et af de 4 hold som er oprettet, hvilket må siges at være flot.

Solbjerg Idrætsforening råder pt. over 3 uddannede instruktører og 2 skal på kursus inden for den næste måned. Dette giver mulighed for, her i opstarten, at oprette 3 hold for Basic og begyndere, og 1 hold for øvede. Der vil i takt med uddannelsen af flere instruktører, blive oprettet flere hold.

Spinning lokalet ligger under Sportscafén, hvor der er opsat 14 spinningcykler, som venligst er sponseret af flere af Solbjergs virksomheder samt alle afdelingerne under Solbjerg Idrætsforening.

Kører du til Spinning i Århus, Skanderborg eller Odder, så spar dig selv, din benzinudgift samt miljøet for en unødig køretur, og tilmeld dig Spinning i Solbjerg.

Ønsker du mere information om Spinning i Solbjerg, kan du kontakte Lotte Balskilde eller Erik Hansen. Du kan også besøge Solbjerg Idrætsforenings hjemmeside.

Lotte Balskilde på mail eller telefon 86 92 92 10
Erik Hansen på mail eller på telefon: 86 92 90 85