For alle børn i Solbjerg
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 26. February 2009 07:35

Vanddisco – igen igen!

Så går det løs til vanddiscofest lørdag 7. marts 18.30-21.00.

Hvad der begyndte som en fest i anledning af svømmeklubbens 25 års jubilæum for snart længe år siden, er nu blevet en tradition. Det bliver en aften med leg, høj musik, slush-ice og andet godt. Der plejer at være stor tilslutning og gang i den!

ALLE byens børn er velkomne, man behøver altså ikke være medlem af svømmeklubben for at deltage. Den første time kl. 18.30 19.30 - er primært for børn på 8 år og derunder.

Musikken bliver igen leveret af Solbjerg Ungdomsklubs dygtige DJ’s.

Det koster 30 kr. at deltage og der er naturligvis livreddere tilstede og andre voksne.

Bestyrelsen