LC Solbjergsø løbet 2009
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 20. August 2009 14:48
Prøv egnens smukkeste løbetur

En fantastisk udsigt over sø, by og omegn. Det er kendetegnende ved Solbjerg Sø Løbet og den tilknyttede walk/Solbjerg March, som Lions Club Solbjerg er ved at få gjort til en meget velbesøgt tradition. Arrangementet tiltrak sidste år flere hundrede løbere fra nær og fjern. Mange bruger det som et godt træningsløb op til Marselis-løbet.

Foto: Kenneth Arndt Loenquist - Solbjergsø løbet 2008

Det bliver der også mulighed for i år. Tirsdag den 25. august kl. 18.30 er Lions Club Solbjerg atter vært ved Solbjerg Sø løbet. Der bliver budt på både en 12 og en 5 km. løberute og en 5 km. walk. De to løberuter er begge med en meget smuk udsigt over Solbjerg Sø - og samtidig byder de på både udfordrende og givende terræn i området lige syd for søen. Walken/marchen går gennem Solbjerg Skov - ligeledes med flot udsigt over søen.

Starten går på foldboldbanen Lundbjergvang ved Solbjerg Fritidscenter kl. 18.30. Der er tilmelding ved starten og Lions Club Solbjerg sørger for alle de faciliteter, den kræsne løber gerne vil have. Desuden masser af præmier, diplom til alle, medalje til alle børn - og dejligt hjemmebag til at erstatte kalorietabet undervejs.

Læs mere på Lions Club Solbjergs Hjemmeside