SIF Badminton savner piger til seniorgruppen
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 13. November 2009 16:59

Vi mangler piger til seniortruppen

Har du tidligere spillet badminton, og har du tænkt på at begynde igen men bare aldrig fået gjort noget ved det? Så er seniortruppen i Solbjerg Badminton måske noget for dig…

Vi mangler specielt piger til vores turneringshold, men alle er selvfølgelig velkomne. Jo flere jo bedre! Vi har i år tilmeldt et turneringshold i serie 1 DBF samt et rent herrehold i serie 1 DGI.

Seniortruppen består i dag af spillere i alderen ca. 20 - 40 år. Vi lægger vægt på en god gang træning, gode resultater i holdturneringen, en øl eller vand efter kampen og har en stærk klubånd.

Kom og vær med! Vi træner tirsdag kl. 19-21.

Seniortruppen
Solbjerg Badminton