En anderledes gårdbutik
Skrevet af webmaster d. 21. October 2011 00:00

Erik Ravn solgte sine 180 køer og overvejede at rive stalden ned og bygge nyt. Men den idé fik kæresten Agnete Skadhauge talt ham fra

Udefra ligner det et almindeligt nedlagt landbrug, men det er det ikke. Inde bag de røde mure gemmer der sig nemlig en helt særlig historie.

I dag har Erik Ravn og Agnete Skadhauge en alternativ gårdbutik, som ligger placeret i naturskønne omgivelser ved Solbjerg sø. Butikken er indrettet i en tidligere kostald, som de har istandsat med nænsom hånd. Her sælger de ægte teakmøbler, med egen import fra Indonesien, mundblæst glaskunst, malerier og anden brugskunst.

I Weekenden den. 12-13 november. kl. 11-16 er der julemarked i butikken, hvor du finde god indspiration til julegaver og i cafeen serveres der velsmagende æbleskiver og glögg og der er gratis gaver til de små børn. Du kan også møde forskellige udstiller, der bl.a. fremviser håndlavede glaskunst, tasker, nisser, julekort og smykker.

Besøg Teak-Brugskunst en Gårdbutik