Årets Loppemarked 2013
Skrevet af webmaster d. 07. May 2013 20:04

Løverne har fået lopper

Lørdag den 1. juni 2013 fra 10.00 til 16.00 afholder Lions Club Solbjerg det årlige loppemarked, ved, i og omkring Solbjerg Fritidscenter.

Der er indsamling af effekter i øjeblikket, og har du nogle effekter du vil af med. så kan du arrangerer afhentning med Jørn Kruse på telefon nummer 4018 3787, eller du kan sende ham en Email her. Det er ikke muligt at få afhentet effekter efter uge 21

Det er også muligt at aflevere effekterne selv. Det kan foregå henholdsvis tirsdag den 28. onsdag den 29. og torsdag den 30. mellem klokken 17.00 og 19.00, hvor medlemmer fra Lions Club Solbjerg har gjort klar til at modtage effekter ved Solbjerg Fritidscenter.