Lystfiskeriets Dag 2014
Skrevet af webmaster d. 13. May 2014 23:27

Velkommen til Lystfiskeriets Dag

Lystfiskeriets Dag er en landsdækkende temadag omkring lystfiskeri arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund i samarbejde med forbundets lokale lyst- og sportsfiskerforeninger samt fiskesøer over hele landet.

Jagt og fiskerimagasinet Aarhus afholder Lystfiskeriets dag 2014 i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, Rapala Angry Birds og Solbjerg Jagtforening.

Jagt og fiskerimagasinet Aarhus opstiller en pavilion og griller pølser, ved nedgangen til moserne, samt rådgiver om fiskeriet. Der kan fanges aborre, gedde, suder, skalle, brasen, karusse. Der vil på dagen udloves en præmie for største fisk. Endvidere deles der sponsorede gaver ud til de fremmødte, samt udgave af danmarks førende fiskemagasin "Sportsfiskeren". Ved stort fremmøde gælder først til mølle princippet.

Arrangementet finder sted søndag den 25.maj 2014 i Astrup Mose, Østergårdsvej 246, Astrup, 8355 Solbjerg.

Jagt og fiskerimagasinet Aarhus er tilstede fra kl. 07.00, til tidligst kl. 17.00, der kan fiskes gratis indtil midnat.
Alle er velkomne, begyder som garvet, lille som stor !