Idérig pige Kristina bag et rigtig flot projekt
Kristinas flotte projekt kommer vi til at nyde godt af her i Solbjerg. Kristina er en ung pige som går meget op i naturen, derfor beslutte hun at hun ville have en karriere inden for naturpleje, og gik i gang med uddannelsen som skov & naturteknikker for snart 3 år siden, ved Skov & naturstyrelsen i Søhøjlandet. Her i løbet af maj skal hun på den afsluttende skoleperiode hvor hun skal forsvare sit afgangsprojekt, og hvad mon den ihærdige pige så begav sig til at lave lige i yderkanten af vores nye hunde skov.
Der kan læses mere på næste side: klik på "Læs mere" ----->
En rigtig agility natur legeplads til hundene, hvor Kristina har lavet balance bom, slalom, vippe, spring og til sidst et hjul der kan hoppes igennem. Så nu kan de 4 benede rigtig få brugt deres skabsindige hjerner på alle forhindringerne.
Kristina har igennem sin læretid haft Flemming som sin faste makker. Flemming har arbejdet inde for faget i 15 år, så mon ikke Kristina har fået mange gode råd om eksamensopgaven med på vejen.
Materialerne er selvfølgelig udvalgt med omhug til netop dette formål, en hård træsort som kan holde i op til 30 år.
Så der skal lyde et stort VOV VOV med på vejen når denne flotte opgave skal forsvares i løbet af maj mrd.
Hundeskoven bliver sikkert snart lige så besøgt som dyrehaven i Marselisborgskoven.