Solbjerg Aftenskole
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 31. August 2008 22:20
Solbjerg Aftenskole starter på en ny sæson

Programmet for efterårets kursus muligheder i Solbjerg Aftenskole, er nu udsendt som "indstik" med Solbjerg*NU, og kan også ses
HER.

Ved en fejl, er aftenskoleleder Helle Axelsen-Beck's artikel om efterårets program desvære ikke kommet med i bladet, men du kan læse den her på Portale.

---Fra Solbjerg Aftenskole----------
Aftenskolen efterår 2008

Velkommen til en spændende sæson i aftenskolen.
Jeg glæder mig til at hilse på jer alle, når holdene starter og håber, I får nogle rigtig gode og inspirerende stunder i den snart så mørke tid.

---Ved at klikke på "Læs mere" kan du læse hele artiklen.----------


Udvidet nyhedstekst

Aftenskolen efterår 2008

Velkommen til en spændende sæson i aftenskolen.
Jeg glæder mig til at hilse på jer alle, når holdene starter og håber, I får nogle rigtig gode og inspirerende stunder i den snart så mørke tid.

Som noget nyt har vi indledt et samarbejde med Grønløkke/Mårslet aftenskole, hvilket betyder at vi i år kan tilbyde Pilateskursus for begyndere i Mårslet - til gengæld er vores Filosofikursus blevet annonceret under Grønløkke aftenskole. 
Til alle jer, der havde tilmeldt sig Filtekurset i april: Det har ikke været muligt at få underviseren til at komme igen, så jeg har arbejdet på at få en anden til denne sæson - uden resultat. Hold øje i Solbjerg NU - kurset afvikles i efteråret, hvis jeg finder en. Ellers kommer der et tilbud til vinter/foråret 2009.
Der har været ønsker om et make-up-kursus og her har det også været svært at finde en underviser, så hvis nogen kender en dygtig make-up artist eller lign. må man gerne kontakte aftenskolen.
Når man tilmelder sig Madlavning for mænd skal man være opmærksom på, at man i denne sæson tilmelder sig de 5 datoer, der er angivet ved kursusbeskrivelsen og ikke som tidligere, hvor man aftalte mødedagene undervejs.
Det fortællende maleri er et en-dags-malerkursus - to dage, hvis man har lyst til at være med begge gange. Disse værkstedsdage er for alle, der har lyst til at male i et uhøjtideligt og eksperimenterende miljø med fokus på at styrke fortællingen i billedet.

Du har nu mulighed for at se lidt nærmere på nogle af holdene eller underviserne i aftenskolen. Under fire af kurserne er der henvist til en hjemmeside, hvor du kan finde flere oplysninger.
Du kan også jævnligt finde nye informationer om aktiviteter i aftenskolen, hvis du besøger
www.solbjergby.dk

Med venlig hilsen
Helle Axelsen-Beck, aftenskolen