Håndboldskole 2009 i Solbjerg
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 02. July 2009 03:55

Solbjerg Håndbold afvikler igen håndboldskole

Foto: Kenneth Arndt LønquistDet er nu på 13. år, at Dansk Håndbold Forbund (DHF) arrangere Håndboldskoler i hele Danmark, og Solbjerg Håndbold har efterhånden også været med i mage år.
Ved starten i 1997 var der 30 Håndboldskoler og her I 2009 er der 152. Håndboldskoler er et sjovt og lærerigt sommertilbud til alle unge håndboldspillere mellem 8 og 14 år.

Der er omkring 100 unge mennesker som deltager i håndboldskolen i Solbjerg, og de fylder noget. Skolens gymnastiksal, de udendørs fodboldbaner, svømmehallen og hallen er alle i brug, når de mere end 15 frivillige aktiverer og underviser de unge i årets tema, som er "fysisk træning på den sjove måde".

Klik på "Læs mere" og læs om en lille overraskelse til de unge


Udvidet nyhedstekst

Solbjerg Håndbold afvikler igen håndboldskole

Foto: Kenneth Arndt LønquistOnsdag klokken 14.00 fik de 100 unge så en lille overraskelse. Nordea, som er en af de store sponsorer af håndboldskolerne, mødte op med is til alle, og det vakte jubel, men de havde også taget Susan Thorsgaard med.
Under den store is spisning, fortalte Susan om sig selv, om hendes håndbold-opvækst i Brabrand håndbold til hendes nuværende klub FC-Midtjylland, hvor hun er stregspiller. Da hun fortalte at hun også var på det danske landshold, steg interessen lige en tand mere.

Efter det lille oplæg, skrev Susan autografer til alle der ville have det, og der blev skrevet en del, både på kort, i bøger og på trøjer.

I aften torsdag er der så en lille fest, hvorefter de unge skal sove i hallen. I morgen fredag er der så oprydning inden det års håndboldskole i Solbjerg er forbi klokken 12.00 og alle de unge kan vende hjem med endnu en god håndboldoplevelse i bagagen.