Familiefest nær gået op i røg
Skrevet af Benny Østergaard d. 12. September 2009 10:00
Foto: Benny ØstergaardLørdag aften kl. 21.30 blev Egevangens fælleshus besøgt af brandvæsnet og politi med fuld udrykning.

En familiefest med masser af børn blev lige pludselig afbrudt af lugten af "brændte ledninger", og så var der jo ikke andet at gøre end at ringe til brandvæsnet - for hvad nu hvis det hele gik op i røg!!!

Læs mere på næste side:

Udvidet nyhedstekst
Foto: Benny ØstergaardImens politi og brandchefen sammen med viceværten, der var blevet tilkaldt af dem, undersøgte fælleshuset havde børnene den store glæde at få lov til at komme op i en brandbil, hvilket var en stor fornøjelse, men som et barn sagde - kan jeg så ikke få lov til at komme ind i politibilen også??

Da fotografen gik havde man ikke fundet ud af årsagen til lugten af brændte ledninger - og det var ikke frikadellerne der var brændt på!!