Svømning
Skrevet af webmaster d. 30. September 2009 18:55
DANMARK SVØM LANGT – 2009
KOM OG SVØM BANER FOR SOLBJERG SVØMMEAFDELING
Søndag den 4. oktober kl. 10-16
Er du glad for vand, så kom og svøm et par baner, gerne flere eller mange, for Solbjerg og deltag samtidig i et landsdækkende svømmearrangement.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne: unge som ældre, store som små.
Eneste krav er, at man kan svømme.
Danmark Svøm Langt er en landsdækkende svømmebegivenhed, hvis primære formål er at få flest mulige svømmeglade mennesker i en tur i den lokale svømmehal. Der er konkurrence mellem de deltagende svømmehaller om at svømme den længste distance, have flest mulige deltagere og flest mulige deltagere i forhold til postnummeret.
Alle kan deltage, og de baner, du svømmer bidrager til, at Solbjerg kan være med i kapløbet om flotte pengepræmier.
Du får et diplom på den distance, du har tilbagelagt.
Der er ingen tilmelding – du kan bare møde op.
Følg med i slagets gang time for time på www.svoem.dk.
Det landsdækkende arrangement er et samarbejde mellem Halinspektørforeningen og Dansk Svømmeunion.