Solbjergskolens Elevforening
Skrevet af kenneth arndt lønquist d. 15. September 2010 19:59

Foto: Kenneth LønquistFest for tidligere elever på Solbjergskolen

Solbjergskolens Elevforening har til formål at arrangere en fest for tidligere elever fra Solbjergskolen hvert 5. år og det var lige det der skete lørdag den 11. september klokken 18.

260 gamle elever havde tilmeldt sig festen, som blev holdt i Solbjerg hallen, som i dagens anledning var omdannet til danse restaurant.

Efter lidt besvær med at få placeret de mange deltagere på de rigtige pladser, startede det hele med en flot buffet fra Madexperten, som med 6 mand stod for at der var mad hele tiden. Drikkevare kunne købes i baren, som blev betjent af frivillige, fundet blandt byens unge.

Foto: Kenneth LønquistKlokken 21.30 kom musikken på scenen, 1. Holdet spillede op til dans og efter en blid start kom der rigtig gang i dansen.

Var du ikke med til festen, kan du se frem til den næste fest for tidligere elever fra Solbjergskolen, som bliver arrangeret i 2015.

Du kan selvfølgelig kikke forbi Solbjergskolens Elevforening hjemmeside på
www.solbjergskolenselevforening.dk, men der sker som skrevet ikke noget før om 5 år.