Få ødelægger det for mange
Skrevet af webmaster d. 28. June 2012 23:59
Søsporten udsat for hærværk, smadrede ølflasker, indbrudsforsøg og tyveri

Årets åbent hus dag var desværre præget af at der var nogen, der havde misforstået budskabet om ”åbent hus”  Natten til den 5. juni var der indbrud i søsporten, og der blev stjålet en påhængsmotor til en af klubbens følgebåde.

Søsporten har gennem længere været plaget af  ubudne gæster, specielt unge, der bruger stedet som festplads. Desværre med hærværk, smadrede ølflasker, og indbrudsforsøg til følge.

Det er super ærgerligt at et fristed som søsporten ikke kan få lov at være i fred, og at nogle få ødelægger det for så mange.
Nu er der blevet opsat videoovervågning ved søsporten, i håb om at man kan komme denne ballade til livs.