Kan generationer mødes på tværs og skabe fællesskab
Skrevet af webmaster d. 29. April 2013 02:00

Fællesskaber uden grænser i Solbjerg

Kultur og Borgerservice og Sundhed og Omsorg søsætter sammen et nyt initiativ, som skal forsøge at inspirere til nye fællesskaber i lokalområderne i Aarhus Kommune, og her er Solbjerg udvalgt til at være pilotprojekt.

Det handler om, at der skal skabes mere liv på lokalcentrene så der kan opstå et fællesskab mellem alle generationer fra yngste til ældste i byen.

Initiativet tager afsæt i den nye sports- og fritidspolitik, som netop er blevet vedtaget af byrådet, hvor fokus er på partnerskaber – og det er netop ud fra en partnerskabstankegang, at initiativet skal ses.

Klik på "Læs mere" ----->


Udvidet nyhedstekst

Fællesskaber uden grænser i Solbjerg

Der lægges ud med et fyraftensmøde på Lokalcenter Solbjerg, tirsdag den 30. april klokken 16.30 – 18.30. Her er lokalsamfundets ildsjæle og andre inviteret med henblik på at afdække muligheder og fælles interesser.

Fyraftensmødet ”Fællesskaber uden grænser” finder sted på: Lokalcenter Solbjerg, Elmevangsvej 2, 8355 Solbjerg, tirsdag den 30. april klokken 16.30 – 18.30
Tilmelding til mødet kan ske til Anne Mette Vejgaard, Sport & Fritid på
amvej@aarhus.dk eller pr. tlf. 8940 4865.

Der vil til mødet blive serveret en sandwich, frugt samt vand.

Se mere på Århus Kommunes hjemmeside og på Lokal Avisens hjemmeside.